Spring til indhold
Min side

Familien blev ramt, da teenagedatter blev krænket

Et afslørende billede af Peters teenagedatter blev startskuddet til en svær og turbulent tid for hele familien. Her er hans erfaringer med et problem, som brugen af mobiltelefoner og sociale medier kan give mange unge.

Det var en meget ny og ukendt virkelighed, der ramte Peter, hans hustru og deres to børn, da et billede af deres teenagedatter for nogle år siden først blev delt i hendes vennekreds og dernæst over hele landet via sociale medier. Det var ikke en begivenhed, han på nogen måde var forberedt på, og det åbnede dørene ind til en helt ny medievirkelighed, han ikke kendte til.

De unge får utrolig mange venskaber. Det er ikke bedste venner, men sådan nogen, der lige var sjove at være sammen med den sommer. Og så er der måske taget nogle billeder, der ikke er så rare bagefter, når man ikke er venner mere. Foregik den slags før i tiden i klassen, var der 20 forældre, du skulle ringe til, men nu er omgangskredsen kæmpe, og det gør, at man virkelig skal tænke over, hvem man er sammen med og hvordan man opfører sig,

forklarer Peter.

Der må være tusindvis af andre unge mennesker, der har prøvet at få taget et billede, de er vildt kede af. Det er nok en del af det at være teenager i dag, og det er svært at komme uden om, men de er vant til, at alle har et kamera dér, hvor de går.

I det hele taget udstiller brugen af de sociale medier ifølge Peter den kløft, der er mellem unge og deres forældre. Det er ukendt territorium for mange, hvor faldgruberne både er store og svære at forudse.

Som forældre er det svært at forstå, for vi var ikke vant til, at alle havde kameraer, da vi selv gik til fester som teenagere. Vi famlede selv rundt med sociale medier og syntes mest, det var sjovt at finde en gammel skolekammerat på Facebook, men de unge i dag er lysår foran, og det havde vi ikke indset,

siger han.

Flove forældre

I første omgang kontaktede de forældrene til flere af de unge, der havde delt billedet. De unge var meget pinlig berørte over konfrontationen, og forældrene havde svært ved at forestille sig, at deres børn kunne gøre den slags.

Når vi talte stille og roligt med forældrene, var de i 99 ud af 100 tilfælde rystede og lydhøre og gjorde noget ved det, så det stoppede. Mit indtryk var, at der helt sikkert var mange forældre, for hvem dette var en øjenåbner. Men omvendt må man sige, at er det først kommet ud på de sociale medier, så kan du ikke styre det,

fortæller han.

Brug for hjælp

Familien var på bar bund i forhold til håndteringen af sagen. Hvad gjorde man egentlig, hvad var reglerne og hvad var mulighederne? De tog derfor først kontakt til en jurist og senere også politiet, fordi forældrene også begyndte at modtage ubehagelige beskeder på deres telefoner.
Dermed blev der lagt endnu et lag af bekymringer oven i det oprindelige problem – delingen af billedet – og det blev svært at håndtere de mange aspekter af sagen alene.

Vi talte med en ældre betjent, som ikke lod til at have den store erfaring eller interesse i denne type sager om delinger. Selv om vi kom med meget materiale fra vores og advokatens research med navne på de unge og deres forældre, oplevede vi ikke, at der skete så meget, selv om det blev serveret for dem. Vi var ikke detektiver, men forældre, og vi var vildt interesserede i, at der blev statueret et eksempel. Det virkede dog ikke som om, politiet ønskede at retsforfølge de mange unge, når det værste, der kunne ske, var en løftet pegefinger, og så døde den sag,

lyder det fra Peter.

Unge betjente vil have større SoMe-fokus

I forhold til beskederne, som havde en grad af trusler over sig, var beskeden fra politiet, at der i 99,999 procent af tilfældene ikke skete noget – og det gjorde der heller ikke.

Vi talte med vores Jurist om, at den næste generation af politibetjente selv har været unge og på sociale medier, så inden for 5-10 år vil der være en helt anden opmærksomhed om det. En yngre betjent havde måske haft mere medfølelse og taget det seriøst og gjort noget ved det, selv om det ville være svært at fange disse mennesker. Som borgere havde vi i hvert fald et behov for at føle, at vi blev hørt og taget alvorligt, selv om det næppe havde ændret noget. Vi følte virkelig, at vi stod alene,

siger Peter.

Store konsekvenser for familien

I håbet om at stoppet delingerne, valgte familien at medvirke i et par artikler om sagen. Det positive var, at der kom fokus på emnet – den ulovlige deling af billeder blandt unge – men det negative var, at venner, familie, arbejdskolleger og bekendte pludselig havde en holdning til, hvad Peter og hans hustru burde have gjort. Selv folk, de ikke kendte, men som havde læst historien, følte, at de skulle give deres besyv med. Det ramte hårdt.

Vi blev kontaktet på alle tidspunkter af døgnet af alle mulige mennesker, der havde en holdning. Jeg måtte helt opgive at tage telefonen, hvis jeg ikke kendte nummeret, og min hustru endte med at blive sygemeldt og sagde senere op for at gå hjemme og hjælpe vores datter, som måtte skifte skole,

fortæller Peter.

Det har også ramt børnene, som har ændret adfærd.

Vores datter har fået angst af det og stoppede eksempelvis med at tage bussen, fordi der var nogen, som kiggede på hende. Det var der nok ikke altid, men det følte hun. Begge vores børn har også lidt svært ved at klæde om til eksempelvis sport på grund af sagen,

siger han.

Gode råd:

  1. Tag en snak med dine børn om, at det ikke er i orden at dele billeder, og skulle man få ét med indhold, som kan være krænkende for dem på billedet, så skal de slette det.
  2. Overvej om du vil involvere medier. Man vil gerne medvirke til at belyse et vigtigt problem, men når man først har været med, kan man altid blive fundet igen.
  3. Få fat i en jurist. Man kan godt tale med forældrene, men i større sager, hvor krænkelsen når længere ud, slider man sig fuldstændig op i sagen.
  4. Kontakt politiet, selv om de måske ikke tager det seriøst. Jo flere anmeldelser, jo større pres og jo mere er de nødt til at gøre ved problemet.
  5. Anmeld delingerne til den sociale medieplatform og få dem til at slette billederne, så de ikke kan deles ad den vej. Er du hurtigt ude, kan du nå det, men kører det først 2-3 uger er det virkelig svært.

Peter er et fiktivt navn, da han af hensyn til sin familie ikke ønsker at blive genkendt.

 

Læs også

Hvordan kan en jurist hjælpe, hvis du bliver krænket på nettet?

Rigspolitiet: Krænkende billeder er et stort og stigende problem