Spring til indhold
Min side

Jacob stod pludselig med en gæld på 188.000 kroner

I en af HELP Forsikrings seneste sager blev vores kunde, Jacob, udsat for groft identitetstyveri. Han blev kontaktet telefonisk af en person, der udgav sig for at være fra politiet. I god tro udleverede Jacob sine NemID-oplysninger, hvorefter der i hans navn blev oprettet tre lån i tre forskellige banker.

Jeg ved ikke rigtig hvad jeg tænkte, da jeg talte med den såkaldte politimand. Men da jeg fandt ud af, hvad der var sket efter vores samtale, blev jeg helt tom i hovedet. Jeg troede jo på, at han var politimand, sagde Jacob.

Lånene løb op i et samlet beløb på 188.000 kroner, som bagmanden fik udbetalt. Herefter stod Jacob helt alene mod de tre banker, der krævede afdrag på de optagne lån.  

 

HELP kom Jacob til undsætning

Sagen blev meldt til politiet i samme øjeblik, som Jacob opdagede identitetstyveriet, og HELP hjalp Jacob med at gøre indsigelse til bankerne. Alligevel forsøgte først den ene bank at inddrive pengene fra Jacob gennem fogedretten. Her repræsenterede HELP Jacob, og sagen blev nægtet fremmet. 

Efterfølgende rettede den anden bank henvendelse til Jacob og krævede afdrag på lånet, ligesom Jacob blev truet med en tur i fogedretten. HELP henvendte sig til banken, og gjorde det klart, at denne ikke havde udsigt til at kunne gøre krav på betaling af lånet, hvorefter sagen frafaldt. 

Den tredje bank fastholdt låneaftalen og krævede betaling af det fulde beløb. HELP henvendte sig til banken med henblik på at få denne til at opgive sit krav. En offensiv og vedholdende tilgang i sagen førte til, at banken i sidste ende lod kravet mod Jacob frafalde.   

Jeg sad virkelig og følte mig dum! Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre i situationen, men HELP fik lukket ned for det hele, sagde Jacob.

Jacob har sin indboforsikring hos Købstædernes Forsikring, som har indgået et samarbejde med HELP. Forsikringen giver ham mulighed for at få juridisk rådgivning og vejledning hos os, hvilket i dette tilfælde betød, at Jacob ikke stod alene i kampen mod bankerne. 

Det var en stor fordel at have forsikringen! Jeg er virkelig glad for at jeg havde den og jeg synes HELPs hjælp var god, fortæller Jacob

Hvad kan vi tage med videre?

Jacobs sag om identitetstyveri viser, hvor hurtigt sådanne sager kan eskalere og have omfattende konsekvenser for ofret. Man skal ikke lede længe, førend man finder en, der har været udsat for identitetstyveri ligesom Jacob. Vi ser desværre flere og flere sager om identitetstyveri, der er et stigende problem. 

Man skal ikke tro på alt hvad man får at vide, det er i hvert fald noget jeg har fundet ud af efter at have været dette forløb igennem, siger Jacob.

Oplys derfor aldrig dine personfølsomme oplysninger til fremmede – heller ikke, hvis de oplyser at være fra en myndighed, som du kan stole på. Myndigheder vil som udgangspunkt kontakte dig gennem e-post. Derudover er det vigtigt, at man er opmærksom på sine kontobevægelser og hurtigt retter henvendelse til sin bank, hvis man oplever noget mistænkeligt. 

 

Er identitetstyveri dækket af forsikringen?

En klassisk retshjælpsforsikring, der typisk tilbydes som en del af indboforsikringen, ville ikke dække i en sag som denne. En retshjælpsforsikring træder først i kraft, når en retssag indledes. En retssag er sidste udvej for at afgøre en uoverensstemmelse mellem to parter. 

Sådan en uoverensstemmelse kan løses langt hurtigere med kompetent juridisk sagsbehandling. En juridisk tryghedsforsikring fra HELP kan tages i brug tidligere i sagen end en traditionel retshjælpsforsikring. HELP rådgiver og repræsenterer kunden med henblik på at undgå en langvarig og ofte udmattende retssag. 

 

Juridisk faktaboks

Når der er sket en uautoriseret betaling eller transaktion, er det normalt betalingsloven, der er gældende. I den foreliggende sag fandt denne imidlertid ikke anvendelse, idet urigtig indgåelse af en låneaftale falder uden for lovens anvendelsesområde. Således afviste HELP bankernes krav på baggrund af almindelig aftaleret og retspraksis på området.  

 

Højesteret har i afgørelserne U.2019.1192 og U.2019.1197 fastlagt nogle af de retningslinjer, der er afgørende for, hvorvidt en borger hæfter for et lån optaget i vedkommendes navn uden samtykke. Det er af særlig betydning, under hvilke omstændigheder tredjemand er kommet i besiddelse af borgerens NemID, og om borgeren har gjort, hvad der var muligt for at forhindre misbrug, f.eks. ved at spærre sit NemID så hurtigt som muligt og gøre indsigelse til banken. 

Læs også

IT-ekspert: Det sidste, man skal gøre ved identitetstyveri, er at ignorere det

Malte blev misbrugt af identitetstyv i otte år