Spring til indhold
Min side

Studieboligen, der ikke var som lovet

En studerende havde lejet et værelse med adgang til fællesarealer. I henhold til lejeaftalen var lokalerne nyistandsat ved indflytningen. Problemet var, at lejer havde ikke besigtiget lejemålet, inden lejeaftalen blev underskrevet.

Værelset måtte ikke udlejes

Da lejer så lejemålet, var det nemlig ikke nyistandsat, og det viste sig, at værelset ikke var godkendt til beboelse, og derfor ikke lovligt kunne udlejes. 

Lejer meddelte udlejer, at hun ikke ønskede at flytte ind i lejemålet, men udlejer tilbageholdte hendes depositum med henvisning til, at hun havde 1 måneds opsigelse. 

 

Lejer havde retten på sin side

HELP Advokater gennemgik lejeaftalen og skrev til udlejer, at lejer med rette havde hævet lejemålet, da det ikke svarede til det, der var beskrevet i lejeaftalen, og at lejemålet ikke var godkendt til beboelse. 

Udlejer valgte herefter at tilbagebetale hendes depositum.

 

Kunden fik

Advokathjælp for i alt 6.000 kr. (3 timer á 2000 kr.). Hele beløbet blev dækket af kundens advokatforsikring.