Spring til indhold
Min side - anmeld sag

Hvorfor skal jeg oprette en samejeaftale?

Når I som ugifte samlevende køber en bolig sammen, er det en god ide at oprette en samejeaftale. En samejeaftale giver klare linjer i forhold til fordelingen af udgifterne til ejendommen og vigtigst af alt, hvad der skal ske med ejendommen, hvis I går fra hinanden.

Den gode aftale

Næsten alle der køber hus eller ejerlejlighed sammen, gør det i et lige ejerforhold (50/50) - også selvom parternes kontantindskud i ejendommen er forskellige. Et eksempel kan være Laura og Peter som køber en ejendom sammen, hvor Laura indskyder 300.000 kr., og Peter indskyder 100.000 kr. Det er i den situation vigtigt, at forholdet beskrives i en samejeaftale, hvor det gøres klart, at Peter skylder Laura 100.000 kr., så det svarer til, at de har indskudt lige meget. Hvis det ikke beskrives i en aftale, kan Laura risikere, at hun f.eks. ikke kan få det overskydende beløb, hun har indskudt i ejendommen, ved et salg.

Ingen aftale kan koste mange penge

Uden en samejeaftale, kan det få store økonomiske konsekvenser, hvis den ene part ikke vil medvirke til et salg og heller ikke kan eller vil være med til at betale regningerne til ejendommen. Den ene er måske flyttet, da et samliv ikke længere er muligt, og har derfor også udgifter til egen bolig. Har I ikke indgået en aftale, kan det blive nødvendigt at gennemføre dyre og tidskrævende retssager og eventuelt en frivillig auktion over ejendommen. Det er derfor vigtigt, at I får klare linjer om Jeres fælles ejerskab af ejendommen. Med en samejeaftale er det beskrevet, hvordan udgifterne skal fordeles, og der er en køreplan for hvordan ejendommen skal sælges eller overtages af den ene part.

En mundtlig aftale

Selvom det kan virke som en god og midlertidig løsning, oplever vi ofte, at mundlige aftaler enten ikke kan huskes, de bliver fortolket forskelligt, eller at den ene part er blevet obstruktiv i sin adfærd, og derfor ikke overholder den. Det er derfor vigtigt, at I får Jeres aftaler ned på skrift, mens I er enige om dem.

Kort beskrevet

En samejeaftale regulerer følgende forhold:

Hvis I er gift og har almindeligt formuefællesskab, vil det typisk ikke være nødvendigt med en samejeaftale, da I vil være dækket af de almindelige regler om deling af formuefællesskab.