Hvad er identitetstyveri?

Hvad er identitetstyveri?

Hvad gør man, når man føler sig udsat eller allerede er blevet offer for et ID-tyveri? Vi har spurgt politiet, hvad de anbefaler, at man gør.  

Identitetstyveri forklaret:

Identitetstyveri kan både finde sted på internettet og i den fysiske verden. I 2014 blev 34.400 danskere mellem 16 og 74 år udsat for identitetstyveri ifølge en undersøgelse foretaget af Det Kriminalpræventive Råd. Identitetstyveri er, når én person anvender en andens personoplysninger (f.eks. navn, CPR-nr., mailkonto) eller identitetsbeviser (f.eks. kørekort, sygesikringsbevis) uden tilladelse for at opnå en økonomisk gevinst. Misbrug af personoplysninger med henblik på chikane hører ikke herunder. Det samme gælder misbrug af betalingskortoplysninger til at trække penge på den pågældendes konto. Det, betragtes som almindelig tyveri og ikke som identitetstyveri. 

Kim Aarenstrup, centerchef for Nationalt Cyber Crime Center, giver følgende eksempler:

  1. Fremsendelse af sygesikringskort, der aldrig når frem. Dernæst får personen besked om at der er en pakke til afhentning, som vedkommende aldrig har bestilt. Når personen vil afhente pakken, får personen at vide, at den er udleveret mod forevisning af sygesikringskort.
     
  2. Person får stjålet sin pung med NemID, sygesikring og identitetskort. Pungen bliver dog afleveret samme aften i postkassen. To uger senere får personen besked om, at der er søgt om oprettelse af lån i vedkommendes navn.
     
  3. Misbrug af CPR-nr. eller forevisning af kørekort til at købe diverse forbrugsgoder som f.eks. mobiltelefoner.

Hvem hæfter for tyveriet?

Heldigvis er man relativt godt stillet, hvis man har været udsat for, at ens identitetsoplysninger er blevet misbrugt. I de fleste tilfælde, hvor ID-misbruget medfører et økonomisk tab, hæfter man nemlig som hovedregel ikke selv for dette tab – det gør kreditgiveren, som typisk vil være banken.

Skal identitetstyveri anmeldes til politiet?

Hvis du har været udsat for identitetstyveri skal du ifølge Kim Aarenstrup straks anmelde det til politiet.

"Hvis man oplever, at ens identitet er blevet stjålet/misbrugt bør man melde det til politiet og kontakte relevante virksomheder og myndigheder. Dette kan være udsteder af identitetsbevis eller andre involverede parter i misbruget.

Identitetstyveri kan være strafbart som bedrageri ved eksempelvis oprettelse af et forbrugslån. Desuden omhandler identitetsmisbruget typisk også et tyveri af f.eks. taske eller pung, der selvfølgelig også er strafbart. Politiets efterforskningsmuligheder afhænger således af den konkrete episode."

Kan en advokat hjælpe?

Har du været udsat for et identitetstyveri er det en god ide at kontakte en advokat, med henblik på at få hjælp til at blive frigjort for de ulovlige transaktioner eller aftaler, der er indgået på dine vegne af identitetstyven. Kim Aarenstrup udtaler;

"Det afhænger meget af den konkrete sag. Men typisk vil en borger kunne blive forsøgt draget til ansvar for en handling de ikke har foretaget, og støtte i en sådan situation kunne godt komme fra en advokat."

Du læse mere om hvordan HELP Advokat yder bistand ved identitetstyveri her.

Hvordan kan du nedsætte risikoen for at blive udsat for identitetstyveri? 

  • Undlad at opgive personlige oplysninger, som f.eks. CPR-nr., i mails eller på sociale medier.
     
  • Sørg for ikke at opbevare alle dine personlige kort i samme pung. Hermed kan du forhindre, at kriminelle får adgang til f.eks. både CPR-nr. og kontooplysninger, og dermed får lettere ved at misbruge din identitet.
     
  • Undlad at smide fysiske breve i skraldespanden, hvor personlige oplysninger, som f.eks. CPR-nr., er synlige. Inden du smider breve ud, kan du f.eks. rive papiret itu eller overstrege de personlige oplysninger.
     
  • Tøm din fysiske postkasse jævnligt, så breve med personlige oplysninger ikke er tilgængelige for fremmede.

Yderligere oplysninger og gode råd kan findes via linkene nedenunder:

Det Kriminalpræventive Råd

Borger service

Jakob Rodi Ørnstrup Rasmussen 4 blogindlæg

De råd vi giver i blogindlæggende er generelle og ikke ment som udtømmende information om de juridiske emner. Vores råd kan dermed ikke anvendes direkte i en bestemt sag. Har du behov for at drøfte en specifik sag, anbefaler vi, at du inddrager en advokat. Selvom vi ikke har kapacitet til at besvare spørgsmål om enkelte sager her på bloggen, kan dit 'emne' måske blive taget op i næste indlæg. Skriv gerne til kontakt@helpforsikring.dk!